Kodernes rejse – et lys fra universet

At skabe noget unikt og simpelt, som samtidig kan fascinere andre, åbner dørene til et stort univers af muligheder. Teknologien giver os redskaber, der kan udvide vores kreativitet og skabe nye veje i vores digitale hverdag.

At vi i dag er kommet så langt med vores teknologiske redskaber, som vi benytter os af i langt højere grad end for få årtier siden, viser, hvor meget den digitale udvikling har ændret vores hverdag. Vi er blevet langt mere kompetente til at forstå, anvende og udvikle med de teknologier, der omgiver os.

En verden dannet af koder

Vi lever i dag i en verden "dannet af koder". Bag mange af de ting, vi foretager os i hverdagen, findes der avancerede digitale systemer, som arbejder i baggrunden, uden at vi nødvendigvis tænker over det.

En simpel handling som at gennemføre et køb – enten online eller fysisk i en butik – bygger på en lang række digitale processer. Kode sørger for, at betalingen bliver sendt, kontrolleret og godkendt på få sekunder.

Ser vi tilbage i tiden, var betaling en helt anden proces. Vi stod med mønter, sedler eller senere checks, hvor værdien var fysisk til stede og skulle håndteres manuelt. I dag er mange af disse processer blevet digitale, og teknologien har gjort det muligt at gennemføre handlinger hurtigere og mere effektivt.

Men denne udvikling fortæller også noget om vores forhold til teknologien. Vi har tilpasset os en digital verden, hvor mange tidligere værdifulde og håndgribelige ting er blevet erstattet af digitale løsninger. Noget er blevet lettere og mere tilgængeligt, men samtidig kan vi også miste forbindelsen til de gamle måder at forstå værdi, handel og kommunikation på.

Vi har med vores mange muligheder i dag valg, som bliver truffet utallige gange gennem personlige betalingsmure, eksempelvis:

  • Dankort/kreditkort
  • MobilePay
  • Kontaktløs betaling
  • Online betalinger

Alle disse muligheder gør, at vi i dag lever i en verden, hvor vi har en form for frihed gennem stor tilgængelighed. Vi er gået fra den forbindelse, der blev dannet gennem køb tidligere, hvor man skabte bånd, tillid og samtaler. Man gav sig tid til at skabe forbindelser til andre mennesker omkring os, hvor vi udvekslede de unikke mønter, sedler og checks fysisk for at finde det rette produkt.

Vores verden i dag giver os en usynlig kode til at skabe et utal af døre for os, fordi det er blevet mere bekvemt for os.

Koder som byggesten

At vi danner koder som "byggesten" i vores dagligliv, gør, at vi kan skabe noget så unikt som en hjemmeside – en side, der viser lige det indhold, som blev skabt af ejeren bag.

Vi mennesker lever i dag i en verden, hvor vi "spotter" nye ting, men lige netop disse koder ligger usynligt gemt alle vegne – koder, som vi ikke altid tænker over, men som har gjort en stor forskel for os.

En kode som HTML (HyperText Markup Language), der i 1991 blev skabt af Tim Berners-Lee, blev grundlaget for hele World Wide Web. Tim Berners-Lee skabte HTML for at skabe forbindelse mellem billeder, tekst og links verden over. Han skabte en så unik kode, som i vores nutid er blevet verdensomspændende og meget populær. Det har givet os et utal af muligheder for at skabe vores egne hjemmesider, bygget præcis som vi selv ønsker dem.

Herefter kom en mand ved navn Håkon Wium Lie, en nordmand, som ville skabe det, der i dag er vores lige så unikke kodesystem CSS (Cascading Style Sheets). CSS danner rammen for, hvordan vi sætter hele udseendet op på vores hjemmeside.

Dengang handlede HTML primært om at dele informationer og ikke så meget om det visuelle udtryk bag koderne.

Et levende og dynamisk univers

For at vi ikke bliver "fanget" af koderne alene, træder vores verden ind i endnu et unikt og nyskabende univers. Brendan Eich skabte i 1995 vores alles velkendte programmeringssprog JavaScript, som danner rammerne for, hvilken forskel animationer, dynamik og knapper på selve siderne gør.

Da JavaScript blev "født", gjorde det, at vi kunne bringe dynamik ind i vores hjemmesides indhold. Det gjorde siderne meget mere levende og gav vores idéer mulighed for at få liv hos andre, der "spotter" den gennemtænkte plan.

Fra fortidens mange unikke muligheder til nutidens revolutionerende koder ligger der i dag et usynligt fundament bag alt, hvad vi foretager os på en helt almindelig dag. Det er en helt særlig stund, hvor vi formår at bruge de døre, der åbnes – en dør i vores univers, som altid står åben for alle, der vil "spotte" den.

Fortidens slid og sparegrise

Alle disse "tidløse" koder gør vores hverdag mere bekvem, nem og simpel. I fortiden havde man derimod en tendens til at stå med sin fortjeneste fysisk i hånden, mærke sliddet og indsatsen og være stolt af sin indkomst, hvor vi i dag blot scanner kortet hurtigt igennem for at købe det, man “spotter”.

I fortiden blev man introduceret til at spare på sine penge som helt ung – nogle endda som børn i en tidlig alder. Mange børn dengang havde noget, der var unikt: en sparegris. Nogle var støbt af keramik med en prop i bunden, og nogle brugte en simpel dåse af metal. Barnet kunne gå rundt og ryste sparegrisen i stor forventning, håb og længsel efter, at tiden snart “tikkede ind”, til man havde nok.

Dengang havde man noget “forventeligt” at glæde sig til – ligesom vi alle glæder os til gaver og familiesammenkomster. De mønter, som forældrene havde lagt så meget energi i, blev brugt fornuftigt. Tilbage i tiden søgte man råd hos hinanden over et køb, og man brugte meget omtanke på, hvad formålet skulle være, for tingene skulle kunne holde langt ud i fremtiden.

Børn og voksne i fortiden lærte, at slid blev belønnet med prestige, ligesom man så landmandens jord bære frugt med høsten. Ens køb skabte et formål for den enkelte person, og man søgte guide hos dem, man kendte og ukendte, for at skabe tiltro til, at det køb, du “spotter”, er den rigtige beslutning.

Kvinderne bag den digitale revolution

At vi med tiden har haft så mange unikke maskiner, der på hver sin måde skabte en revolution i fortiden for os, skyldes hårdt arbejde fra mennesker, der blev svigtet i høj grad på trods af deres store arbejdsmoral. Det var kvinder, som var med helt fremme på fronten – kvinder som de seks bag ENIAC-computeren.

Med deres hårde fysiske arbejde, slid og sved, og med deres enorme visdom inden for både programmering, software og teknik, måtte de slet ikke sige noget. At de skulle gå med den hemmelighed, kun blandt dem selv, var et ufatteligt stort pres.

De seks kvinder, som gjorde alt arbejdet, måtte endda skjule sig, for det var alle mændene, som fik projektørlyset på sig. Dengang blev man ikke anerkendt for, hvem man var. Men de tændte et unikt lys for, hvad fremtidens computere gør for os den dag i dag.

At vi med tiden har formået at navigere og begå os i den teknologiske verden, stammer fra både mænd og kvinder. Vi kan nu i dag se det unikke lys på alle skærme – et lys, der giver os alle stof til eftertanke. Det er et lys, der beviser over for os, at historien vil ligge i os alle som en ægte patina, vi aldrig formår at glemme.

⬅ Tilbage Næste ➡