🎵 Mine favoritgenrer🎵

🎻 Alternativ 🌙 Ambient 🪕 Bluegrass 🎷 Blues 🪕 Country 🎶 Disco 🎧 EDM 🪗 Folk 🎶 Funk 🎙️ Gospel 🔥 Grunge ⚡ Hard Rock 🥁 Hip Hop 💿 House 🎵 Indie 🎹 Jazz 🎻 Klassisk 🤘 Metal 🎤 Pop 🎸 Punk 🎼 R&B 🎤 Rap 🪘 Reggae 🎸 Rock 🎺 Ska 🎺 Soul 🎧 Techno 🌌 Trance
Trommer

Musikken i mit indre.

Trommer

Jeg hedder Louise og har hele mit liv holdt meget af musik. Jeg spiller selv klaver, trommer og bas. Jeg holder meget af at skrive, især om mine interesser, som for mig er løb, musik og IT. Musikken er min helt store terapi i hverdagen. Den flytter fokus og giver ro.

Mine Instrumenter & Erfaring

Jeg har i mange år spillet trommer og har nu knap 20 års erfaring – meget gennem gehør og som selvlært. At spille er for mig en stor frihed og en måde at finde sit eget jeg på. Jeg spiller også bas på begynderniveau og har en Ibanez SR300E i blå, 4-strenget. Derudover har jeg et elklaver og et Roland trommesæt.

Jeg holder meget af at skrive, især om mine interesser – som for mig er løb, musik og IT. Jeg går meget ind for at bruge sig selv mentalt for at finde nye veje i livet. Især det at bruge sin vejrtrækning som sin egen styrke er noget af det største hjælp, man kan have. Jeg har mange ord på hjertet.

At finde sin egen måde at udtrykke sig på er lige mig. Det at kunne sætte sig ind i toner og lyd, lade tiden stoppe og bare være i musikken, kan gøre en stor forskel på en almindelig dag. Især for alle der i en travl hverdag ønsker at gøre noget godt for sig selv.

Min historie og min rejse

Jeg er en meget udadvendt person og er ofte i godt humør. Jeg holder meget af at skabe positive begivenheder, især sammen med andre mennesker. Jeg er vokset op i Nordsjælland i en lille by, hvor næsten alle kendte alle. En by hvor venlighed og venskaber blev skabt, og hvor mange af disse venskaber stadig eksisterer flere årtier efter.

Jeg er så heldig at have 3 søskende, 3 nevøer og 1 niece i dag. Jeg boede lige overfor mine bedsteforældres gård, hvor min faster og far voksede op som børn. Der lærte jeg fra helt lille, hvad naturen kan gøre af forskel. At løbe rundt ude i frisk luft, lege og skabe minder.

Min ældste bror og jeg byggede vores eget fodboldmål af gamle træbrædder, som vi fik af en bekendt. Vi brugte den modsatte ende af vores carportdøre som vores egen lille fodboldbane. Vores hus var næsten aldrig stille, kun når vi skulle sove. Der var ofte venner eller familie omkring os, og huset og haven havde plads til leg, fællesskab og stærke venskaber.

Sport og fællesskab

Jeg fik blandt andet mit første job i den lokale Dagli'Brugsen, hvor jeg nok mest var "flaskedreng". Min søster arbejdede i den lokale bager. Jeg kom også til at spille på det kvindelige senior håndboldhold som venstre fløj, hvilket var en rigtig fed oplevelse. Damerne var både sjove og dygtige, og mange fra holdet spillede længe efter, jeg selv flyttede.

Jeg kan huske, at jeg tidligt fik indtryk af, hvor vigtig sport kunne være. Min far spillede fodbold og var ret dygtig, og min ældste bror fulgte lidt samme spor. Selvom vi ikke var store sportsmennesker, fik jeg hurtigt øjnene op for, hvad sport og bevægelse kan gøre.

Min vej gennem udfordringer

Jeg har hele mit liv kæmpet med BMI og det at holde mig sund. I mine tidlige år var jeg plaget af meget sygdom, som i dag nok ville kunne ses som IBS. Det betød blandt andet meget fravær i skolen, at tage dele af flere klasser om igen og endda skifte skole. Det blev dog meget bedre på min sidste skole.

Her blev man mødt for den person, man var. Det var en kristen friskole med lærere, der skabte fællesskab og sammenhold. Selv dem som ikke nødvendigvis var troende, var velkomne. Man fik frihed, omsorg og glæde, og jeg var heldig, at vi ikke var ret mange elever i klassen.

At finde min plads

For mig har andre mennesker og deres velbefindende altid været højt sat. Det gjorde blandt andet, at jeg forsøgte mig med uddannelsen som SOSU-hjælper. Jeg bestod grundforløbet. Det var også her, at en lærer fik en fornemmelse af, at jeg måske kunne have autisme. Senere viste det sig, at hun havde ret. Jeg har ADHD og Asperger syndrom. Efter mange års kamp i mit første bofællesskab fik jeg tilkendt førtidspension.

Det bofællesskab blev jeg meget stolt over at få lov til at blive en del af. Et sted hvor sammenhold stod højt, og hvor der var fokus på individuel støtte. Vi blev set som det menneske, vi var. Selv når man havde det svært, så de bag om situationen og hjalp én videre i hverdagen.

Udvikling og nye muligheder

Det var blandt andet her, jeg lærte at stå på inliners sammen med en pædagog. Ved hjælp af teknik lykkedes det mig endda at kunne køre baglæns efter kort tid. Den slags oplevelser gav mig mere selvværd. At få mulighed for at finde og styrke sine skjulte sider betyder meget. Man kan komme langt i livet ved at ændre sit tankemønster.

Jeg var så heldig at få mulighed for ikke bare én, men to af bofællesskabets afdelinger. Det var et åbent miljø med nærværende og dygtige kompetencer. Her lærte man også alt det praktiske i hjemmet, for eksempel ADL-opgaver. Fra starten fik man indblik i, hvad sammenhold kunne bestå af. Et kammeratskab på tværs af alle afdelinger. Man blev mødt af andre med smil, åbenhed og godt humør.

"Livet som musiker - bærer du i dit indre - for evigt"

YouTube CasperSpektret på YouTube Heaven or Hell band logo Heaven or Hell på YouTube Impulsen logo Impulsen - et cool tidsskrift for alle.
← Tilbage Næste →