Info om mig

Jeg hedder Louise og har hele mit liv holdt meget af musik og spiller selv klaver, trommer og bas. Jeg holder meget af at skrive, især om interesser – som for mig er løb, musik og IT, fordi det udfordrer mig. Jeg går meget ind for at bruge sig mentalt for at finde nye veje i livet, derfor er musikken min helt store terapi hele dagen. Den flytter fokus og giver ro, da jeg har ADHD og Asperger syndrom, hvor hverdagen til tider kan være udfordrende. Især at bruge sin vejrtrækning som sin egen styrke er noget af det største hjælp, man kan have.

Jeg har mange ord på hjertet. Jeg har i mange år spillet trommer og har nu knap 20 års erfaring – meget via gehør og som selvlært. At spille er for mig stor frihed og en måde at finde sit eget jeg på. Jeg har haft mange kompetente musiklærere gennem tiden, ligesom mange stadig inspirerer mig i dag. Jeg spiller også bas på begynderniveau og har en Ibanez SR300E i blå, 4-strenget. Derudover har jeg et elklaver og et Roland trommesæt. At finde sin egen måde at udtrykke sig på er lige mig. At sætte sig ind i toner og lyd kan gøre en stor forskel på en almindelig dag – især for alle, der i en travl hverdag ønsker at gøre noget godt for sig selv.

Mit navn er Louise, og jeg er en ung kvinde på 42 år (født i 1983). Jeg er meget udadvendt og i godt humør, og jeg holder af at skabe positive oplevelser – især sammen med andre mennesker. Jeg er vokset op i Nordsjælland i en lille by, hvor næsten alle kendte hinanden. Det var et sted, hvor venlighed og venskaber blev skabt, og hvor mange af relationerne stadig eksisterer flere årtier senere. Jeg er så heldig at have tre søskende, tre nevøer og en niece.

Jeg boede lige overfor mine bedsteforældres gård, hvor både min far og min faster voksede op. Allerede fra jeg var helt lille lærte jeg, hvor meget naturen kan betyde. Jeg husker blandt andet, hvordan min ældste bror og jeg byggede vores egne fodboldmål af gamle træbrædder, som vi havde fået af en bekendt, og brugte carportens døre som bane. Vores hus var næsten aldrig stille – vi havde næsten altid venner på besøg. Huset og haven gav plads til leg, kreativitet og mange oplevelser, som i dag har udviklet sig til stærke venskaber, selv om der nu er mange kilometer imellem os.

Jeg fik blandt andet et af mine første job i den lokale Dagli'Brugs som flaskedreng, og min søster arbejdede i den lokale bager. Jeg kom også til at spille på det kvindelige seniorhåndboldhold som venstre fløj. Det var en rigtig god oplevelse, og holdkammeraterne var både dygtige og sjove. Mange af dem fortsatte med at spille længe efter, at jeg var flyttet. Allerede fra en tidlig alder fik jeg et indtryk af, hvor stor betydning sport kan have. Min far spillede fodbold og var meget dygtig, og senere fulgte min ældste bror samme vej. Selvom vi ikke var den mest sportslige familie, fik jeg hurtigt øjnene op for, hvad sport kan gøre for både fællesskab og livsglæde.

Jeg har gennem hele livet kæmpet med vægt og helbred. I mine yngre år var jeg ofte syg med symptomer, der i dag minder om IBS. Det betød meget fravær fra skolen, flere skoleskift og perioder, hvor jeg måtte tage skolegangen om. Heldigvis blev det meget bedre på den sidste skole, som var en kristen friskole. Her blev man mødt som den person, man var. Lærerne skabte fællesskab, omsorg og glæde, og selv elever, der ikke delte troen, blev mødt med respekt. Vi var ikke mange elever i klassen, og det gav et stærkt sammenhold.

For mig har andre menneskers trivsel altid betydet meget. Derfor valgte jeg at uddanne mig til social- og sundhedshjælper, hvor jeg bestod grundforløbet. Det var også her, en lærer første gang fik en fornemmelse af, at jeg måske kunne være på autismespektret. Hun fik senere ret. Jeg har i dag ADHD og Asperger syndrom, og efter mange års kamp blev jeg tilkendt førtidspension.

Jeg blev en del af et bofællesskab, som jeg stadig er meget stolt af at have været en del af. Det var et sted, hvor sammenhold stod højt, og hvor der var stor fokus på individuel støtte. Vi blev mødt som de mennesker, vi var, og selv når man havde det svært, blev der set bag om udfordringerne. Personalet hjalp os med at udvikle vores stærke sider og skabe en bedre hverdag.

Det var blandt andet her, jeg lærte at stå på inliners sammen med en pædagog. På kort tid lærte jeg endda at køre baglæns ved hjælp af teknik. Den oplevelse styrkede mit selvværd og viste mig, hvor meget man kan udvikle sig, når man får den rette støtte. Jeg lærte også, at man ved at ændre sine tankemønstre kan komme langt i livet.

Jeg var også så heldig at få mulighed for at være en del af ikke bare én, men to afdelinger i Boas. Det var et åbent miljø med dygtige og nærværende medarbejdere. Ikke nok med det – de lærte os også mange praktiske færdigheder i hjemmet, blandt andet forskellige ADL-opgaver. På tværs af alle Boas' afdelinger oplevede jeg et stærkt sammenhold og et godt kammeratskab. Man blev altid mødt med smil, respekt og godt humør, og det har haft stor betydning for mig. Mit næste projekt bliver javascript - det samt jeg via plakater i canva bruger fx qr kode ikon.